FORGYLDNING / OVERFLADEUDSMYKNING
Anvendelsesmulighederne for guld og andre bladmetaller er alsidige: Billedrammer med polimentforgyldninger eller vægflader udsmykket med bladmessing er kun to eksempler på områder, der hører til en forgylders potentielle anvendelsesområde.
Polimentforgyldning, også kendt på engelsk som "water gilding", er en teknik til både blank og mat forgyldning, som næsten uændret har været anvendt i flere årtusinder og blev allerede brugt i det gamle Egypten.
Denne forgyldningsteknik er kun egnet til indendørs brug og anvendes f.eks. på dekorative rammer eller sakrale skulpturer.
Til en holdbar udendørs forgyldning af kirketårne, kupler, vejrhaner og hegnsspidser anvendes normalt olieforgyldning.
Olieforgyldning hører til kategorien af såkaldte påføringsteknikker, hvor bladmetallet fastgøres til underlaget ved hjælp af et klæbemiddel. Ved olieforgyldning anvendes traditionelt en specielt forberedt, tørrende olie kaldet Mixtion. Efter påføringen og en vis tørretid af Mixtion kan bladmetallet lægges på.
Olieforgyldning er velegnet til både udendørs og indendørs brug på ikke-sugende overflader. I modsætning til polimentforgyldning kan der ud over guld og sølv også anvendes forskellige slåede metaller (messing, kobber, aluminium). Dette giver teknikken et bredt spektrum af designmuligheder.
Ligesom olieforgyldninger tilhører mordantforgyldninger kategorien af påføringsteknikker, hvor et klæbemiddel anvendes til at fastgøre bladmetallet til underlaget. Den såkaldte 'mordant' (også kaldet 'mordent') refererer til et bindemiddel lavet af gummi, voks eller æg - afhængigt af underlaget.
Anvendelsesområdet for mordantforgyldning begrænser sig til den partielle forgyldning af stukkatur eller malet ornamentik. Her påføres anlægningsmidlet og guldet kun på højderne af ornamentikken (såkaldte 'blitzer') for at øge den plastiske virkning af den designede overflade.